... Ja, det gjorde det i hvert fald. Jeg kan naturligvis stadig lide at udfolde mig sprogligt og er altid i færd med at udvikle mit gloseforråd, men efterhånden har jeg dog oplevet en mindre behagelig side af denne skrivekunstens mange facetter. Det har slået mig ganske hårdt, at den danske stil, om end jeg ikke troede det muligt, de sidste par år er blevet mig en erklæret byrde at skrive. Det handler om forståelse for tekstens symboler, forfatterens holdning, opstillede problemkomplekser, raffinerede sprogdrejninger og mange mindst lige så kedsommelige emner.
   Jeg har såmænd intet imod disse indgangsvinkler til analyse af forskellige tekster, men jeg ønsker ikke at bruge timevis på at nedskrive disse iagttagelser. I stedet ville jeg gerne kunne diskutere dem i et forum, uden at skulle tænke på, hvordan jeg placerer dem i forhold til hinanden og om problemstillingernes indbyrdes fremstilling. Jeg indrømmer gerne, jeg er en nar til at få noget decideret konkret ned på papir i 1500 ords formatet. Det er mest af alt en manglende evne til at kunne danne sig et overblik, som er nødvendigt for den derefter kommende disposition.
   Og dog lykkes det mig næsten altid at få griflet den række forholdsvis sammenhængende sætninger ned. Det er stadig med ekstrem utilfredshed, at jeg afleverer opgaverne, men med de fraværsregler, der nu en gang stilles i gymnasiet omkring opgaveaflevering, mener jeg alligevel, at jeg nok gør bedst i at indlevere de jævnlige opgave til nogenlunde rette tid.
En generel regel at holde sig til her på siderne er, at jo nyere opgaverne er, jo mindre sjæl er der lagt i dem. Og dermed følger også en vis ligegyldighed fra undertegnedes side om kvaliteten heraf. Resultaterne er at finde her.
Hyg!
Kenny Marek Møller - 27. januar, 2002.